Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pep Guardiola vil kapre stor United-transfer

Af Emil Plovgaard
22.10.2025 Kl. 10:30

Pep Guardiola og Manchester City har angiveligt tænkt sig at gøre livet surt for rivalerne fra Manchester United.

Således vil den spanske mestertræner også hente Elliot Anderson, der har været i enestående form i Premier League det seneste halvandet års tid, først for Newcastle og siden for Nottingham Forest.

I de seneste måneder er det også blevet til en fast plads på det engelske landshold, og det gør Anderson til en ombejlet spiller.

Det forlyder, at Pep Guardiola har tænkt sig at yde modstand til Manchester United, der ellers har været nævnt som en bejler.

Den økonomisk rådgiver Stefan Borson noterer sig, at der tilsyneladende er opstået enighed om, at Anderson skulle have en frikøbsklausul i sin kontrakt med Nottingham Forest.

– Det er en smule mærkelig historie, for den lader til at være overalt.

– Jeg undrer mig over, om der er en frikøbsklausul, som folk er ret forsigtige med at melde ud, men det virker til, at alle mærkeligt nok er indstillede på, at der er en, og at summen er 644 millioner kroner.

– Jeg ved, at det var landsholdspause, og Anderson var naturligvis en stor del af denne.

– Men efter had der er sket, og alt hvad vi ved om Gibbs-White, ville det ikke komme som noget stort chok, at der kommer en frikøbsklausul.

– Og hvis der er en frikøbsklausul, så ændrer det billede fuldstændigt, for det fjerner et af de elementer, som er det besværlige ved at lande en aftale, med mindre man ødelægger det hele og siger, at man betaler frikøbsklausulen. Jeg tror, det er det, som er ved at foregå lige nu.

– Hvis det ikke er en frikøbsklausul, og lad os sige, at overgangssummen er 644 millioner kroner, så kan City have råd til det som en del af den investering, de foretager sig og formentlig sende spillere den anden vej, hvad angår salg af unge spillere, lyder vurderingen fra Borson i et interview med mediet Football Insider.

Andetsteds er det kommet frem, at danske Morten Hjulmand trækker store overskrifter. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Arne Slot taber og taber: Nu taler alle om én detalje

Af Emil Plovgaard
21.10.2025 Kl. 20:35

Arne Slot og Liverpool fortsatte søndag den elendige stime, da det blev til nederlag nummer fire i træk.

Denne gang var det Manchester United, der løb med sejren, og det har kastet klubben ud i den sløjeste resultatrække siden 2014.

Hollænderen var ikke vant til at tabe kampe i løbet af sin debutsæson, men i løbet af tre kampe har han set sit mandskab falde fra førstepladsen i Premier League, ligesom det også er blevet til et nederlag i Champions League.

Det var første gang i et år, at holdet led et nederlag i Premier League på eget græs.

I stedet for at være rasende, forholdt Arne Slot sig faktisk helt modsat, skriver The Daily Mail.

Således var han helt rolig i holdets omklædningsrum, skriver avisen. Ikke desto mindre er han dog bevidst om det store pres, der i øjeblikket hviler på ham. Liverpool skal tilbage på vindersporet, men i forvejen er der også store spørgsmålstegn ved sommerens heftige forbrug, der indtil videre ikke har kastet noget udbytte af sig.

Hans succes i Premier League hidtil betyder dog, at han ikke behøver at frygte sit job, og den tidligere Feyenoord-boss har da også holdt fast i sine principper fra den titelvindende debutsæson.

Arne Slot inspireret af Lance Armstrong

Hvad skal Liverpool stille op, når Mohamed Salah ikke længere er i klubben om en sæson eller to. Nu er afløseren fundet.
Foto: IMAGO

Slot siges at være inspireret af cykellegenden Lance Armstrong, der, når han var inde i en skidt stime, bevarede det høje humør og blandt andet smilede til kameraet.

I forbindelse med den seneste landsholdspause opholdt Arne Slot sig angiveligt i Dubai, men det var ikke nogen decideret ferie. I stedet studerede han nøje klubbens problemer på sin bærbare computer.

De store udfordringer er øjensynligt endnu ikke løst, men i onsdagens udekamp mod Eintracht Frankfurt i Champions League får hollænderen en ny chance.

Dansker troede, han skulle til normalt møde med Jürgen Klopp – så skrev han under med Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce