Pep Guardiola har lavet en stor fejl
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Pep Guardiola og Manchester City begik en stor brøler, da klubben i sommer lod Julian Alvarez smutte, uden at have en afløser på plads.
Det mener den tidligere Premier League-stjerne Paulo di Canio.
LÆS OGSÅ: Højlund i heftig konfrontation: Nu reagerer Amorim
– Den alvorlige ting i min optik er den forkerte evaluering af Julian Alvarez.
– Alvarez var en spiller, der hjalp alle med sine bevægelser, sine oplæg og hans mål. Det er fint at sælge ham for 90 millioner euro, men han var nødt til at blive erstattet.
– I stedet valgte Guardiola at erstatte ham internt. Han tænkte ikke på det (at hente en ny spiller, red.), og det var en fejl, siger Di Canio til Sky Sport Italia ifølge Daily Mirror.
Det blev til 36 mål og 18 oplæg i 103 kampe for Alvarez i City-trøjen.
Til trods for sin form og Premier League- og Champions League-titler, ville VM-vinderen ikke finde sig i at spille andenviolin bag Erling Haaland.
Pep Guardiola kunne derfor heller ikke forhindre det uundgåelige i at ske, fortalte catalaneren selv i sommer.
– Han mener, at hans periode her er ovre, så begge klubber må finde en aftale.
– Han er utroligt elsket af holdet på grund af sin adfærd, men som jeg har sagt mange gange med mange spillere, så ønsker han at forlade os og har brug for en ny udfordring.
– Vi så, hvad vi havde. Hvis vi havde mange, mange skader, ville det være et problem, men om et par måneder er Oscar Bobb tilbage, og Phil Foden er også på den poistion, James McAtee kan spille dér, Ilkay Gündogan kan spille der, Bernardo Silva …
LÆS OGSÅ: Vanvittig transferplan afsløret: Manchester City klar til at gå amok
– Måske er det en fejltagelse. Jeg ved det ikke, men jeg kan ikke lide at efterlade spillere på perronen uden spilletid, lød det fra Guardiola i sommer.


















