Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pep Guardiola forklarer bortvisning i pausen

10.04.2018 Kl. 21:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Straks efter pausefløjtet stormede Pep Guardiola ind på banen og brokkede sig til dommeren. Det kastede en bortvisning af sig.

Kort før pausen af returkampen i Champions League-kvartfinalen mellem Manchester City og Liverpool havde Leroy Sané bolden i nettet, men målet blev ikke anerkendt af kampens spanske dommer, Antonio Mateu Lahoz.

Det fik Pep Guardiola til at reagere i pausen, hvor han udtrykte sine følelser over for sin landsmand. Det ville dommeren ikke finde sig i, og derfor blev Manchester City-manageren bortvist fra sidelinjen.

– Jeg sagde, at det var et mål, da bolden blev spillet til Leroy Sané. Det var derfor, at han bortviste mig, forklarede Pep Guardiola på et pressemøde efter kampen og uddybede.

– Det ville have været anderledes at gå til pause med 2-0. Det er anderledes, når Salahs mål på Anfield er offside. Det er anderledes, når Gabriel Jesus’ mål på Anfield er offside.

Samtidig ønsker den spanske manager dog også overmændene fra Liverpool held og lykke i semifinalerne.

– I denne turnering er holdene så lige, og dommerens beslutninger er så vigtige. Vi prøver igen i næste sæson. Stort tillykke til Liverpool – forhåbentlig kan de repræsentere England godt i semifinalerne.

Annonce