Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pep Guardiola bekræfter Iheanacho-afsked

20.07.2017 Kl. 16:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Citys unge angriber, Kelechi Iheanacho, har denne sommer ledt efter en ny klub i jagten på mere spilletid. Leicester har flere gange været meldt tæt på angriberen, og nu bekræfter Pep Guardiola, at nigerianeren snart er fortid i klubben: 

– Kelechi er en ung spiller. Han havde det ikke nemt i sidste sæson, men det var nemt for mig at arbejde med ham, selvom jeg ikke gav ham mange muligheder. Han er meget tæt et skifte. Måske sker det i næste uge, men helt sikkert inden for 10 dage, udtalte Guardiola på pressemødet forud for nattens træningskamp mod Manchester United. 

The Citizens har dog ikke helt opgivet den blot 20-årige angriber. Pep Guardiola bekræftede nemlig på pressemødet, at englænderne har fået indsat en tilbagekøbsklasul i kontrakten:

– Vi har muligheden for at hente ham tilbage om nogle få år, men han er en ung spiller, og vi mener, at han har fortjent fast spilletid. Derfor har klubben valgt at sælge ham. 

Pep Guardiola fortalte ikke, hvilken klub man er nået til enighed med, men ifølge diverse medier er der tale om Leicester, og nigerianeren bliver dermed holdkammerat med Kasper Schmeichel. 

 

Annonce