Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pensioneret angriber: Mistede kærligheden for fodbold i Liverpool

07.10.2017 Kl. 12:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For ganske nylig valgte Rickie Lambert at lægge støvlerne på hylden, og den nu pensionerede engelske angriber vil mest af alt nok huskes for sin tid i Liverpool, som bestemt ikke var nogen succeshistorie.

Forinden havde Lambert været med at til at spille Southampton op i den bedste række, men i 2014 kom Liverpool, som han siden sin barndom havde været fan af, på banen, og det kunne han ikke sige nej til, selvom han var blevet sat en reservetjans i vente.

Dér lavede han en fejl.

– Jeg blev godt betalt, men jeg startede ikke med at spille fodbold for pengenes skyld. Og da jeg skiftede til Liverpool ofrede jeg en fast plads på førstehold, og det var der, at jeg begyndte at miste kærligheden til det (fodbold, red.), fortæller Lambert i et interview med Daily Mail.

– Jeg skulle aldrig have accepteret at sidde på bænken, selvom Brendan Rodgers gjorde det klart for mig, at jeg ville være reserve for Suarez og Sturridge. Jeg var aldrig så hurtig eller teknisk god som de bedste spillere, men i mit hoved kunne jeg, når det faktisk handlede om at spille, overbevise mig selv om, at jeg var den bedste.

– Men da jeg kom på det engelske landshold, følte jeg mig heldig at være der, og det var det samme med Liverpool. Og når jeg nu ser tilbage, indser jeg, at jeg mistede noget mentalt som spiller ved at lade det ske.

Annonce