Pellegrini vil have Jack Wilshere
Der er fortsat en del uvished omkring Jack Wilsheres fremtid, idet englænderens kontrakt er meget tæt på at udløbe.
Og følger man diverse rygter, så står Wilshere den ene dag til at skifte til en anden klub, mens hans den anden dag står til at forlænge med Arsenal.
Derfor er der fortsat en del uvished omkring englænderens fremtid, men skal man tro de seneste forlydender, så kan Wilshere nu være på vej til sin barndomsklub.
Således skriver Daily Star, at den nye West Ham-manager, Manuel Pellegrini, har rettet blikket mod netop Arsenal og Wilshere, og den tidligere Manchester City-manager skulle dermed være interesseret i at hente den engelske midtbanespiller.
Wilshere vil være tilgængelig på en fri transfer, idet hans nuværende kontrakt udløber denne sommer.