Pellegrini: Spillerne er ikke berørt af spekulationerne
Manchester City-manager Manuel Pellegrini håber, at Pep Guardiola tager til Premier League en dag for at ersatte ham som manager hos The Citizens, det udtalte han i sidste uge.
Siden da er Pep Guardiola stoppet som manager i Bayerrn München og det har affødt spekulationer om et skifte til Manchester City. Pellegrini fastslår dog, at det ikke påvirker spillertruppen hos The Citizens.
– Jeg er helt sikker på, at ingen i truppen har problemer med spekulationerne. De spiller ikke for deres manager, de spiller for hele gruppen. De er topprofesionelle og jeg er slet ikke i tvivl om, at der motivation ikke er påvirket af rygterne, siger Pellegrini til TalkSport og fastslår:
– Jeg kommer til at have vished om min fremtid tidsnok. Lige nu er jeg fokuseret på mit arbejde og når der kommer en afklaring, så tager vi den derfra.
Pep Guardiola har, som skrevet, meldt ud, at han forlader Bayern München efter denne sæson, og ifølge tyske samt engelske medier skifter spanieren til Etihad Stadium til sommer.
Det vil altså medføre, at Manuel Pellegrini også skal til at finde et nyt job, og i mandagens avis skrev Daily Mail, at den chilenske manager er et emne i Chelsea, når de skal finde en ny manager til sommer.
Avisen beretter dog, at Manuel Pellegrini ikke er Roman Abramovich’ førsteprioritet – det er Diego Simeone fra Atletico Madrid.