Pellegrini nægter attitudeproblemer hos City
''Guardiola-effekten'' er et begreb, der var frygtet i Manchester City-ledelsen fra dagen, hvor det blev officielt, at Manuel Pellegrini er ude og Guardiola er inde til sommer.
Medierne har taget det til sig og med en dårlig formkurve og søndagens nederlag til Manchester United in mente, så foreslår flere medier, at City-spillerne allerede ser frem imod næste sæson og har et problem med attituden og motivationen under Pellegrini.
Det vil den chilenske manager dog ikke høre tale om. Attituden er som den skal være hos spillerne, fastslår han efter derby-nedturen:
– Jeg tror ikke, jeg har tabt kontrollen over truppen.
– Hvis du ser på holdets attitude i dag, så indikerer den, at vi er involveret i det stadigvæk. Det er selvfølgelig ikke den bedste måde at slutte sæsonen på, og måske er den ene ting forbundet med den anden, men jeg gentager, at jeg er tilfreds med attituden. Spillerne fokuserer på denne sæson, og de vil slutte så tæt på toppen af tabellen som muligt, siger Pellegrini til BT Sport.