Pellegrini: Ligegyldigt, om jeg bliver fyret eller ej
Manchester City ligger lunt til i svinget om mesterskabet, selvom man skuffende måtte se sig slået af titelrivalerne, Arsenal, i sidste runde.
Vicemestrene sættes alligevel i forbindelse med Pep Guardiola, der forlader Bayern München efter denne sæson, og hvis rygterne taler sandt, må klubbens nuværende manager, Manuel Pellegrini, altså forlade Manchester efter denne sæson.
Pellegrini er dog ikke påvirket af rygterne, og inden Boxing Day-opgøret mod Sunderland fortæller chileren rent faktisk, at han vil være fuldstændig ligeglad med en fyring.
– Jeg ved ikke så meget (om trænersituationen). Jeg gentager, at jeg udelukkende tænker på at vinde mod Sunderland – ikke hvad der sker, hvis vi vinder titlen, hvis jeg fortsætter, eller hvis jeg ikke fortsætter, for det er den værste måde at arbejde på.
– Det er ligegyldigt for mig, om jeg bliver fyret eller ej. Det vigtigste for mig er at vinde og derved demonstrere hvilken manager, jeg er.
Manchester City er seks point efter Leicester, der ligger øverst i tabellen.