Pellegrini byder på fransk benbrækker
Den franske forsvarskomet, Kurt Zouma fra St. Etienne, kan være på vej til Etihad Stadium. Manuel Pellegrini overvejer et bud på £10 millioner for ham til januar, skriver Goal.com.
Zouma har tidligere sagt, at han drømmer om at spille i Premier League og har afsløret, at flere Premier League-klubber er interesseret – Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City og Manchester United er de klubber, der blevet kædet sammen med forsvarsspilleren.
Ifølge Goal.com mener Manchester City, at han kan anskaffes for godt £10 millioner, hvilket svarer til 90 millioner kroner, og planlægger nu et bud på franskmanden.
LÆS OGSÅ: AVIS – LIVERPOOL TILBYDER SUAREZ TIL REAL MADRID
Kurt Zouma går for at være et af fodbold-Europas allerstørste talenter, og den unge forsvars-juvel gør sig også allerede til på diverse franske ungdomslandshold.
19-årige Zouma kommer ikke i aktion før februar, da han fik ti spilledages karantæne efter en tackling, som brækkede Thomas Guerberts ben. Se hændelsen her: