Pellegrini bekræfter Aguero-comeback
Sergio Aguero er igen klar til at tørne ud for Manchester City, når de lørdagen aften møder Liverpool hjemme på Etihad Stadium. Den argentinske angriber har ikke været i aktion for The Citizens, siden han scorede fem mål på 21 minutter imod Newcastle i starten af oktober.
I kampen mod The Magpies pådrog Sergio Aguero sig også en forstærkning, som har holdt ham på sidelinjen. På pressemødet forud for lørdagens storkamp har Manchester City-manager Manuel Pellegrini imidlertid bekræftet, at Sergio Aguero er udtaget til kampen og klar til at spille:
– Sergio Aguero er klar til at gøre comeback efter seks ugers skadespause, siger den chilenske manager.
– Holdet har vist stor karakter i Agueros fravær, men det er uden tvivl dejligt at have ham tilbage på træningsbanen. Han er en vigtig spiller for os.
Mens Sergio Aguero igen er udtaget til truppen, så er profiler som David Silva, Vincent Kompany, Samir Nasri og Wilfried Bony stadig skadet:
– David Silva har stadig lidt problemer med sin ankel, så det vil være et sats at sende ham i kamp. Samir, Bony og Kompany er desværre også stadig skadet, slutter Manuel Pellegrini.