Pellegrini: Agüero kan blive verdens bedste
Argentineren har fået en forrygende start på sæsonen med 11 mål i lige så mange kampe, og han bliver nu igen nævnt blandt verdens bedste fodboldspillere. Det gjorde han også for et år siden, men mange skader ødelagde store dele af hans sæson sidste år.
Disse problemer, der også så ud til at påvirke ham under sommerens VM-slutrunde, ser nu ud til at være slut, og han lader til at være tæt på sit bedste niveau. Men City-manageren mener, at angriberen har potentiale til at blive den bedste spiller i verden.
– Sergio er en ung spiller, han har mange år til at forbedre sig – tre eller fire år mere end mange andre spillere. Det afhænger af, hvad han vil i sin fremtid. Jeg mener, at han har alle forudsætninger for at blive verdens bedste, udtaler Pellegrini ifølge TalkSPORT.
– Jeg tror ikke, vi har set det bedste fra Sergio. Jeg var altid sikker på, at han ville vende tilbage til sin normale form, men jeg tror, han blive endnu bedre.