Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini: Agüero kan blive afgørende

21.09.2013 Kl. 13:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manuel Pellegrini har fuld tiltro til, at Sergio Agüero kan blive en nøgleaktør i morgendagens Manchester-derby på Etihad.

Sergio Agüero har kun fundet netmaskerne en enkelt gang i Premier League i denne sæson, men hans chilenske manager har stadigvæk stor tiltro til ham.

– Sergio er meget vigtigt. Han er en utrolig spiller, og han gør en forskel i hver kamp, han spiller, fortæller Pellegrini i rosende vendinger ifølge Sky Sports.

– Han havde ikke en fantastisk pre-season, fordi han havde en masse problemer, men nu spiller han bedre for hver kamp, fortsætter City-bossen.

Manuel Pellegrini er endvidere overbevist om, at hans argentinske frontløber kan få en hovedrolle i morgendagens brag mod Manchester United.

– Jeg er sikker på, han vil spille en meget god kamp på søndag, fordi Sergio altid viser sig i vigtige kampe, forklarer han.

Selvom den 60-årige sydamerikaner indrømmer, at der er et stort pres på hans mandskab i morgen, så understreger han også, at kampen ikke er altafgørende og udslagsgivende i forhold til at vinde mesterskabet.

– Hver kamp mod Manchester United er en speciel kamp. Naturligvis er den meget vigtig, men jeg arbejder ikke blot med selvtillid i forhold til én kamp, udtaler Pellegrini overfor Sky Sports.

– Hver kamp, vi vinder, er selvtillid for mig, for klubben og for spillerne. At vinde derbyet er meget, meget vigtigt, men det er ikke den sidste kamp i sæsonen, forsikrer den forhenværende Málaga-boss afslutningsvis.

Tror du også, at Agüero kan blive nøgleaktør i morgen, eller er Manchester Uniteds defensiv for stærk at trænge igennem? Giv dit besyv med her på Plbold.dk.

 

Annonce