Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellè: Jeg savner Feyenoord

06.08.2014 Kl. 11:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

28-årige Graziano Pellè kom til Southampton denne sommer på en treårig kontrakt, efter sin kæmpesucces i hollandske Feyenoord. 

Selvom Pellè har spillet i mange klubber gennem årene, betød skiftet til Premier League-klubben et vemodigt farvel til Feyenoord, som han meget gerne vil tilbage til om nogle år. Den målfarlige angriber erkender i samme vending, at Ronald Koeman havde en afgørende betydning for skiftet til St. Mary's Stadium. 

– Jeg savner helt klart Feyenoord, udtaler italienske Graziano Pellè til Helden Online. 

– Det er den bedste klub, jeg nogensinde har spillet for. Jeg savner virkelig klubben, men forhåbentlig kan jeg vende tilbage til Feyenoord en dag. 

– Ronald Koeman er selvfølgelig en af grundene til, at jeg valgte Southampton. Dertil også sammen med det faktum, at Premier League er verdens bedste liga. 

I sidste sæson blev det til 28 sæsonoptrædener for Pellè i Feyenoord-trøjen, og blev samtidig noteret for hele 23 scoringer.

Annonce