Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pedro: Mesterskabet langtfra afgjort

18.03.2017 Kl. 11:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den spanske landsholdsspiller Pedro valgte i sommeren 2015 at forlade de trygge ramme i FC Barcelona til fordel for den engelske storklub Chelsea. Hans første sæson i England blev dog et stort mareridt, hvor Chelsea spillede under niveau og Pedro fik begrænset spilletid. 

Forud for denne sæson satte Antonio Conte sig i managerstolen på Stamford Bridge og under den italienske har Pedro og holdkammeraterne fundet tilbage til deres gamle niveau. Det har betydet, at The Blues har to point ned til nærmeste forfølger i toppen af Premier League, men det til trods er ligaen langtfra afgjort, mener spanieren:

– Vores hold er fuld af selvtillid og vi har opbygget et godt forspring til Tottenham og Manchester City. Når det er sagt, så er der stadig lang vej endnu og mange point at spille om, siger spanieren til Sky Sports og tilføjer:

– Vi ved, at der ikke findes nemme kampe i Premier League. Allerede i dag (lørdag. red) har vi en svær kamp mod Stoke, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Premier League-titlen er en stor drøm for mig og jeg vil gøre alt for at vinde den, slutter Pedro. 

Annonce