Payet taler ud: Jeg kedede mig i West Ham
Det kom som et stort chok, da Slaven Bilic pludselig meldte ud på et pressemøde i januarvinduet, at Dimitri Payet ikke længere ønskede at spille for The Hammers.
Franskmanden var en stjerne i West Ham og en kæmpe favorit blandt tilskuere, men det ændrede sig hurtigt.
Efter længere tid med spekulationer fik Dimitri Payet til sidst sit ønske opfyldt med skiftet tilbage til Marseille. Nu taler han ud.
– Jeg ville ikke spille for et hold i bunden af Premier League. Jeg kunne ikke lide den defensive tilgang, vi havde til kampene, siger Payet til L'Equipe og fortsætter:
– Vi spillede 4-5-1, og jeg kunne få al den frihed, jeg kunne ønske mig. Det var svært for mig at udtrykke mig selv. Man kan godt sige, at jeg kedede mig. Jeg kunne slet ikke nyde kampene. Jeg fik kontakt med Rudi Garcia, som har en spillefilosofi jeg kender. Jeg tog hurtigt beslutningen om at ville væk. Hvis jeg skulle vente seks måneder på et skifte, ville jeg tabe seks måneder.
– Jeg tøvede slet ikke. Vi vandt 1-0 hjemme over Hull, og de ramte træværket fire gange. I omklædningsrummet var alle glade, men kampens spiller var stolpen. Jeg følte, at jeg ikke kunne udvikle mig. Jeg tog en chance om at gå et skridt tilbage, men jeg havde brug for noget nyt, slutter Payet.