Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Payet om West Ham-exit: Jeg havde det ikke godt

30.01.2017 Kl. 17:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Slaven Bilic overraskede mange i starten af januar, da han udtalte, at Dimitri Payet ville væk fra West Ham, og at nægtede at spille for klubben.

Franskmanden var før en fanfavorit i klubben, men det ændrede sig hurtigt til, at han blev Østlondons mest hadede fodboldspiller.

Sent blev Payets exit officielt, da Marseille bekræftede, at de henter midtbanespilleren hjem i en aftale, der forventes at have kostet franskmændene £25 millioner.

I dag kom det frem, at Payet ifølge flere troværdige medier blev tvunget til at betale sin løn for januar tilbage af West Ham, hvis de skulle give slip på ham. West Ham-ejer David Sullivan langede efter skiftet ud efter Payet, som ifølge ham udviste manglende respekt for klubben, efter at de gav ham en ny, stor kontrakt i sommer kort tid efter, at han havde forlænget med London-klubben.

Nu tager Dimitri Payet selv bladet for munden og fortæller om skiftet, som han ikke mener, at han skal retfærdiggøre.

– Dette er, hvad jeg ville. Det var klart fra starten, fortæller Payet ifølge Sky.

– Jeg havde det ikke godt derovre (i London/West Ham, red.). Jeg ville være en del af dette projekt, som starter nu. Det kom på et tidspunkt, hvor jeg savnede Frankrig.

– Det blev trukket ud, fordi jeg startede mit udestående med West Ham for lang tid siden. Slaven Bilic havde sin mening. Jeg snakkede med ham. Jeg vil ikke snakke om det, men jeg behøver ikke retfærdiggøre for min opførsel, slutter Payet, som afsluttende tilføjer, at det udelukkende er fodbold og ikke penge, der driver ham.

Annonce