Payet: Der er for meget pres på Pogba
Paul Pogba skiftede denne sommer tilbage til Manchester United fra den italienske klub Juventus og blev med et prisskilt på £89,7 millioner verdens dyreste fodboldsspiller.
Det medfører naturligvis kæmpestore forventninger – forventninger, som Paul Pogba endnu ikke har formået at indfri i den røde United-trøje.
Der har dog været flere positive tegn på det seneste for franskmanden – blandt andet scorede Pogba et flot langskudsmål for Frankrig mandag aften.
Pogbas landsmand, Dimitri Payet, mener også, at folk skal slappe af med det store pres på Pogba.
– Han var helt normal i omklædningsrummet efterfølgende – han var glad. Foruden det scorede han. Det er godt for ham. Der er en masse forventninger til ham – det hjælper ham ikke. Han har været angribet en masse, men han har holdt sig rolig og han spillede godt i dag, fortalte Payet oven på Frankrigs 1-0-sejr over Holland.