Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Paul Pogba får ekstrem karantæne: Ude i flere år

Af Emil Plovgaard
29.02.2024 Kl. 12:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Pogba er blevet idømt karantæne på grund af brug af doping.

Det fortæller den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano på det sociale medie X torsdag ved middagstid.

Franskmanden udelukkes fra fodboldverdenen i fire år.

30-årige Pogba blev midlertidigt suspenderet i september sidste år, efter at en prøve slog positivt ud.

LÆS OGSÅ:

Mohamed Salah forlader Liverpool: ‘Kontrakten er skrevet under’

Avis: Manchester United vil erstatte Ten Hag med italiensk toptræner

Medie: Manchester United lurer på 24-årig dansker

Den tidligere Manchester United-stjerne blev udvalgt til tilfældig test efter en Juventus-kamp mod Udinese i august sidste år.

Her forblev han ubenyttet indskifter i klubbens 3-0-sejr.

Prøven viste, at der var fundet DHEA i Pogbas blod, og det kan øge kroppens indhold af testosteron – et hormon, der forøger udholdenhed hos atleter.

Ifølge den italienske avis La Repubblica troede nævninge i sagen ikke på forsvarerens udsagn om, at Paul Pogba ved et uheld skulle have indtaget substansen.

Det kan meget vel betyde en ende på franskmandens karriere, da han fylder 31 år i næste måned.

Pogba vendte tilbage til Juventus i sommeren 2022 efter et skuffende ophold hos Manchester United.

Pogba var ellers vendt tilbage til De Røde Djævle i august 2016 for £89 millioner, svarende til 775 millioner kroner.

Her blev det til 226 kampe på tværs af samtlige turneringer med 39 mål til følge. I sin tid på Old Trafford vandt han Carabao Cuppen og Europa League.

Læs de seneste nyheder fra Premier League.

Annonce