Paul Onuachu skifter klub
Den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu ser ud til at være på vej tilbage til tyrkisk fodbold.
Ifølge den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano er Trabzonspor nået til enighed med Southampton om en permanent transfer af den nigerianske landsholdsspiller.
Selvom de to klubber er enige om prisen, mangler Onuachu og Trabzonspor stadig at forhandle de personlige vilkår for skiftet på plads.
Hvad koster Paul Onuachu?
Aftalen mellem klubberne skulle angiveligt lyde på omkring 60 millioner kroner.
Først når de sidste detaljer er faldet på plads, kan transferen officielt bekræftes.
Onuachu skiftede fra Genk til Southampton i januar 2023. Undervejs har Lange Paul spillet i netop Trabzonspor, hvor en ganske succesfuld udlejning blev en realitet.
Nu kan det så blive til et officielt og permanent skifte i stedet for denne sommer, mens Premier League-nedrykkerne fra Southampton øjensynligt skal have fingrene i en erstatning for nigerianeren.
31-årige Paul Onuachu er et produkt af FC Midtjyllands samarbejdsklub i form af FC Ebedei. Den store angriber har blandt andet spillet en nøglerolle for Ulvene, der vandt det første Superliga-trofæ tilbage i 2015 under Glen Riddersholm.
I den omtalte sæson blev den vestjyske cheftræner, der for nyligt blev afskediget som assistent i Norwich, døbt ‘Guld-Glen’.
Kampprogrammet er landet i Premier League: Vildt opgør i første runde
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER









