Patrick Dorgu skaber store overskrifter
Patrick Dorgu tog turen fra italienske Lecce til den engelske storklub i form af Manchester United i vinterens transfervindue.
Her har den hurtige wingback opnået 15 kampe indtil videre, hvilket bliver til mange flere i fremtiden, hvis det står til én af Uniteds mest lysende talenter.
Nu fortæller Manchester Uniteds kæmpetalent Kobbie Mainoo, at indkøbet af danske Patrick Dorgu har været et sandt scoop.
– Patrick Dorgu kom ind og var en virkelig god spiller med det samme.
– Det var både til træning og til kampene, så jeg er virkelig glad. Han er kommet ind og har spillet mange kampe i træk. Han er en rigtig god spiller, som vi kan stole på, og som virkelig har leveret godt, lyder det fra Kobbie Mainoo til Viaplay, der i samme moment har rosende vendinger til overs for Christian Eriksen.
De Røde Djævle spiller skæbnekamp i Europa Leagues anden semifinale torsdag aften på Old Trafford. Her gæster spanske Athletic Bilbao den røde del af Manchester, hvor de skal levere noget af en remontada, da La Liga-mandskabet tabte det første møde med hele 0-3 på eget græs.



















