Patrick Dorgu får sparket
Patrick Dorgu var med fra start hos Manchester United, der søndag fik ørene i maskinen på Etihad Stadium mod ærkerivalerne fra Manchester City.
Pep Guardiolas tropper tog en overbevisende 3-0-sejr i derbykampen, hvor et dødsfald stjal opmærksomheden inden kick-off.
En scoring fra Phil Foden og to af slagsen fra brandvarme Erling Haaland cementerede sejren til The Sky Blues.
United-målmand Altay Bayındır stod en usikker kamp, hvilket skabte fornyet debat om keepersituationen, hvor nyindkøbte Senne Lammens blev henvist til bænken.
Lokalmediet Manchester Evening News har efter De Røde Djævles nederlag revset særligt én spiller, der ikke leverede varen.
Massiv kritik af Patrick Dorgu
Chefredaktøren Samuel Luckhurst var ingenlunde tilfreds med danskerens indsats i forbindelse med Manchester-derbyet.
– Kunne have opfanget afleveringen, som til sidst førte til Phil Fodens mål. Havde chancer til at betjene Sesko, men hans indlæg var ynkelige.
Den danske wingback får karakteren 4 ud af 10, der er værst af alle spillere på banen søndag aften i den blå del af Manchester.
Med nederlaget har United nu fået den ringeste start på en Premier League-kampagne i 30 år, hvilket har sat gang i fyringsrygterne om Rúben Amorim én gang til.
Alexander Isak var ikke med i Liverpool-truppen til opgøret mod Burnley på Turf Moor. Læs mere her.
Fik du læst: Et tragisk dødsfald fandt sted lige inden Manchester-derbyet.


















