Part 3: Adebayor truet med kniv - og selvmordstruet

Det er en barsk historie, hvor han blandt andet er blevet truet med en kviv for struben af sine brødre og fortæller også, at han har været selvmordstruet. Læs hele historien her:

– Jeg skriver i dag min part 3, fordi min bror Kola Adebayor og andre søskende har skrevet om vores familiestridigheder på de sociale medie, breve til klubben og radio. Jeg kunne skrive en biografi og sælge den, men jeg har besluttet mig for at dele det med jer her.

– For 25 år siden tog min storebror Kola til Tyskland, og han blev familiens håb. Vi troede alle, at han kunne ændre vores måde at leve på. Flere år efter hans rejse havde vi stadig ingen strøm eller telefoner. Hvis han ville snakke med os, skulle han ringe til Atlantic Hotel, som var tæt på vores hus. Vi skulle derfor løbe hen til receptionen og snakke med ham.

– Da jeg fik muligheden for at spille fodbold i Frankrig, havde vi brug for penge til flybilletter og andre udgifter. Vi kunne ikke få fat i Kola. Kun Gud ved, hvad han lavede i Tyskland på det tidspunkt.

– Jeg ankom til Frankrig og fik færdiggjort papirarbejdet med mit hold, og de gav mig lov til at bo på akademiet. Et par måneder senere ville min bror komme og besøge mig. Jeg løb tør for penge og boede på akademiet. På det tidspunkt var min holdkammerat, Sega N’Diaye, så sød og låne mig nogle penge. Jeg blev nødt til at låne endnu flere penge, så min bror kunne rejse tilbage til Tyskland. Husk på, at han er min storebror.

– Et par år senere begyndte det at blive bedre. Tak Gud. Jeg skrev under med Metz. Siden da har min bror kontaktet mig, når han skulle betale sine regninger. Nogle gange sagde han, at hans søn var syg. Alt dette måtte jeg vende mig til.

– Igen var jeg heldig og fik et tilbud fra Monaco, som jeg skrev under med. En dag kom Kola og Peter Adebayor på besøg i Monaco. De havde ikke sagt, at de kom. Jeg er altid blevet fortalt, at ”blod er tykkere end vand”, så jeg bød dem velkommen. De ankom tidligt om morgen, hvor jeg skulle til træning. Da jeg kom hjem, havde vi en diskussion om, at de ville starte en bilforretning. Det kræver mange penge. Jeg fortalte dem, at jeg kunne hjælpe dem, så snart jeg fik min næste lønseddel. På det tidspunkt boede min ven Thierry Mangwa i min lejlighed grundet personlige problemer og manglede et sted at sove. Jeg kom en dag hjem fra træning, hvor han sad og græd. Han fortalte mig aldrig, hvorfor han gjorde det, og mine brødre kunne heller ikke forklare. En anden dag kom min ven Padjoe på besøg, og jeg gav ham vidst €500, da jeg forlod huset. Det så Kola, og det frustrerede ham. Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg gav mine venner penge med det samme og ikke ham. Min forklaring var simpel: Kola havde brug for et stort beløb, som jeg ikke havde i mit hus. Diskussionerne fortsætte.

– En dag efter træning ville jeg tage en lur. Jeg vågnede op med en kniv for struben. Da jeg åbnede mine øjne stod min brødre der. De råbte og sagde, at jeg spildte deres tid. Peter gik amok og Kola støttede ham. Jeg spurgte dem: ”Er det den eneste måde at løse dette på? Så slå mig ihjel og tag pengene”. Efter det tog han kniven tilbage. Efter alt dette smuttede jeg ud af min egen lejlighed og ringede til mine forældre. Min mor anbefalede mig til at ringe til politiet. Det var den eneste muligt for, at jeg kunne komme sikkert tilbage til mit hus. Jeg skulle til træning dagen efter. Jeg gjorde, som min mor sagde, og mine brødre faldt til ro. Igen ”blod er tykkere end vand”, så jeg lod det passere. Et par dage senere tog Peter til Paris for at møde en af Kolas venner, så jeg var alene med Kola. For min egen sikkerhed fandt jeg hurtigt penge til ham. Kun Gud ved, hvor meget jeg gav ham den dag.

– Et par måneder senere tog jeg tilbage til Togo, og jeg blev overrasket min mor, der begyndte at spørge mig om, hvorfor jeg havde tilkaldt politiet på mine brødre. Hun fortsatte og sagde, at jeg var den onde person i familien. Det er en anden historie, som jeg kommer med senere.

– Hver gang jeg kom hjem begyndte alle at spørge mig om, hvorfor min bror aldrig besøgte os. Jeg bestilte hurtigt et fly til ham, så han kunne besøge familien – jeg stod for alle udgifterne.

– Den 22. April 2005 fik vi en dårlig nyhed. Jeg modtog et opkald, hvor de meddelte, at min far var gået bort. Jeg var sønderknust. Jeg ringede til min storebror og fortalte ham, at vi alle skulle være der. Jeg sørgede for en flybillet til ham. Vi tog alle hjem og sørgede for det hele. Lang tid før min var gik bort, var han på hospitalet, og han fortalte mig, at hans begravelse ikke skulle være trist. Han ville have, at vi skulle hylde hans liv. Kun Gud må beslutte, om begravelsen blev som ønsket. Han kaldte sig selv for ”Big Man” i familien, men han bidrog ikke med noget. Men han havde stadig den uforskammethed og sagde, at jeg ikke tog mig af denne familie.

– I 2006 fik jeg muligheden for at spille for Arsenal. Siden da har min bror kommet med flere falske beskyldninger mod mig. Den 22. juli 2013 fik vi igen sørgelige nyheder. Min bror Peter Adebayor var afgået ved døden. Hans død påvirkede mig. Én ting, som jeg har svært ved at sluge, er, at Kola beskylder mig for at være skyld i Peters død. Han siger, at forretningen, som jeg åbnede for Peter, ikke var god nok. Han blev ved med at skrive til mig, at min karriere skulle ødelægges. Jeg gjorde alt for Peter, da han var i live. Jeg tog ham til Metz og Monaco. Hvad kan Kola sige, som han har gjort for Peter? Intet. Han ankom ikke engang til begravelsen, selv jeg havde sendt penge til ham, så han kunne komme.

– Han siger også, at jeg fik min mor til at lide, men han glemmer, at jeg var den eneste ved min mors side, da han var i Tyskland. Da jeg begyndte min fodboldkarriere gjorde jeg alt for min mor. Det er normalt, men min bror er aldrig tilfreds. Han siger, at jeg har købt en lortebil til min mor. Kan han så ikke købe en bedre? Alt jeg krævede af ham var, at han skulle tage ansvar. Siden jeg ikke gjorde det rigtigt, så må han vise det som en storebror. Han har været i Tyskland i mere end 20 år, men har aldrig inviteret vores mor. Han siger også, at min far har sagt, at jeg skulle bygge et hus til alle familiemedlemmer. Det tror jeg ikke på. Giver det overhovedet mening for ham? Han er storbror og burde gøre alt det, som jeg gør for familien. Han burde ikke gemme sig og i stedet tage ansvar. Da han kom til Europa, var han ung nok til at kunne blive fodboldspiller. Der er chauffører her, og de inviterer endda deres familier på besøg. Hvorfor har han ikke gjort det? Han burde i det mindste bringe Rotimi, Bidemi og hans egen søn Aziz hertil, før han kan snakke om ”at tage sig af familien”. Handling taler højere end ord.

– Mange siger, at jeg aldrig gik i skole, men de glemmer, at vi ikke havde råd til det. Det har jeg aldrig beskyldt mine forældre for. Men tak Gud – i dag kan jeg mere end tre sprog og sende min datter i skole. Det er jeg stolt af. Folk kan beskylde mig for ikke at gå i skole, men i sidste ende handler det om, hvad man bliver og lærer sig selv. Det handler om, hvad livet lærer en, og hvad du kan lære af det.

– Mange gange ville jeg give op. Spørg min søster, Iyabo Adebayor, hvor mange gange jeg har ringet til hende og sagt, at jeg var klar til at begå selvmord. Disse historier har jeg haft for mig selv, men skulle jeg dø, så ville ingen kende min historie, og ingen ville lære af den. Nogle mener, at jeg skal holde disse historier for mig selv, men nogen må ofre sig: Nogen skal snakke om det. Jeg kender mange, som kan se sig selv i disse historier, og andre vil lære af den. Alle, der kender mig, ved, at jeg vil gøre alt for mig land og folk. Sidste besked fra den yngre bror til den ældre: Stop med at ryge og drikke. Det var min historie.