Pardew tror stadig på Grenier-handel
Lyon afviste det første bud fra Newcastle på Clement Grenier, men manager Alan Pardew, har ikke opgivet at hente franskmanden til klubben endnu.
Newcastle måtte igår vinke farvel til profilen Yohan Cabaye, og tidligere på dagen meddelte vi her på plbold.dk, at klubben havde fået et bud afvist på Clement Grenier, der anses som erstatningen for Cabaye.
Dette har dog ikke afskrækket Newcastle-manager Alan Pardew endnu, og han tror stadig, at en handel kan blive aktuel mellem de to parter.
– Jeg har ikke hørt om handlen er færdig, så det er stadig en igangværende proces, så vidt jeg ved, forklarede Pardew ifølge Daily Mail.
– Der er stadig to dage tilbage [af transfervinduet], og vi må vente og se, og naturligvis er jeg stadig forhåbningsfuld, fortsatte Pardew, inden han forklarede nærmere om spilleren.
– Han har fantastiske kreative evner, og han er en spiller, som Newcastle-fansene ville elske at se i klubben, men han er stadig ikke vores spiller, afsluttede manageren.
23-årige Clement Grenier er fast mand hos Lyon, hvor han har spillet hele sin karriere.