Pardew roser sin målscorer
Newcastles engelske forsvarsspiller, Paul Dummet, får nu stor ros af Toon-manager Alan Pardew, ovenpå sin indsats mod Liverpool.
22-årige Dummet håber på at kæmpe sig til en startplads, når Newcastle i weekenden møder Sunderland i det berygtede Wear-Tyne derby.
Dummet kan med alt sandsynlighed have en god chance. Spilleren gjorde det fremragende mod Liverpool, hvor han erstattede den udviste Yanga-Mbiwa og endda scorede et mål. Newcastle-manager Alan Pardew er i hvert fald glad for sin mand.
– Jeg synes han gjorde det rigtig godt. Han lavede nogle vigtige tacklinger og nogle fine hovedstød, udtaler Pardew til The Chronicle og fortsætter.
– Man kunne ikke se en forværring i forsvaret, efter at Yanga-Mbiwa røg ud.
– At han så scorer et mål er jo fantastisk, men det er ikke det, som jeg forventer at se ham gøre. Han skal forhindre mål, det er hvad han blive betalt for, slutter den engelske manager.