Pardew overvejer permanent Remy-kontrakt
Alan Pardew overvejer, om klubben skal hente Loic Remy på permanent basis, når hans lejeophold ophører til sommer.
Loic Remy er lejet fra QPR for hele indeværende sæson, og den franske hurtigløber har allerede imponeret stort med sine fem liga-scoringer på fem kampe, og nu overvejer Newcastle allerede, om de skal forsøge at hente ham permanent.
Hovedpersonen selv udtalte tidligere i dag, at han ikke tænker på, hvad der skal ske efter hans lejeophold, men det gør hans manager.
– Loic er en spiller, der har gjort det fantastisk for os, og en spiller, som vi måske vil se på fremadrettet at kunne bringe til klubben på permanent basis, fortæller Pardew ifølge Sky Sports.
– Jeg kan ikke rigtig gå ind i alt for mange detaljer, men hvad jeg ville sige om ham er, at han har givet os, hvad vi ikke havde sidste år, fortsætter han.
– Det er en angriber, der kan spille, bygge spillet op og afslutte. Som du kan se med de mål, han har banket ind her, har han en god måde at gøre tingene på. Han føle sig tilrette i vores gruppe, han har selvtilliden til at spille for Newcastle, og det er ikke let, så vi har været meget tilfredse med ham, afslutter han.
Bør Newcastle få istandsat en aftale på permanent basis til Remy? Giv dit besyv med her på Plbold.dk.