Pardew lover forbedringer næste sæson
Selvom Newcastle endte en nederlagsstime på seks kampe med 3-0 sejren mod Cardiff, så blev manager Alan Pardew kritiseret i særdeles hårde vendinger af klubbens egne fans. Newcastle har taget et ordentligt dyk i tabellen siden jul, hvor klubben kæmpede med om Europa League-placeringer. Nu befinder klubben sig på en niendeplads forud for sidste rundes tur til Anfield, hvor Liverpool venter.
Pardew føler sig dog fortsat forpligtet til klubben og er fast besluttet på at lære af sine fejl.
– Jeg er nødt til at tage den kritik der kommer af mig til overvejelse. Fansene er ikke glade, og det er vores opgave at være med til at gøre dem glade.
– Det vigtigste ved at være i Newcastle er det ansvar man har, og at vi spiller bolden langs græsset, at vi spiller med passion, fart og integritet. Det er de principper jeg står for, og næste sæson, vil jeg levere disse ting.
Pardew skal holde et møde med klubejer Mike Ashley efter sæsonen, og på dagsordenen vil være både spillerne og Pardews egen præstation i den forgangne sæson. Selvom der er rygter der går på, at Pardew vil blive erstattet af St. Etiennes Christophe Galtier, så tyder det dog på, at Pardew ikke vil blive sat fra bestillingen i denne omgang.
Pardew har seks år tilbage af den otte-årige kontrakt han skrev under på tilbage i september 2012.