Pardew: Jeg tror, vi henter en spiller i dag
Sky Sports-reporteren, Geoff Shreeves, har interviewet Alan Pardew, og her fortalte Crystal Palace-manageren, at han forventer at købe en ny spiller i dag. Manageren ville dog ikke nævne noget navn.
– Jeg tror, at vi henter en i dag. Jeg ved, at du har presset mig, men jeg vil ikke give dig et navn, for det gør jeg aldrig, indtil en handel er færdiggjort. Han er en spændende spiller, og jeg ser frem til at se ham, udtaler Pardew.
– Vi har lidt mere arbejde at gøre. Vi skal måske hente en mere, men vi er ret tæt på. Jeg kan klare mig igennem sæsonen med den gruppe af spillere, jeg har nu. Vi har en god trup med styrker på alle positioner. Vi er godt rustede.
En af de spillere, der er blevet rygtet til Crystal Palace, er Ashley Williams, men Swansea-kaptajnen har udtalt, at han bliver i den walisiske klub.