- Pardew har bragt glæden tilbage
Alan Pardew blev sidste uge bekræftet som afløser for fyrede Neil Warnock, og Pardews tilbagekomst til Selhurst Park, hvor han tidligere har været spiller, blev fejret med en flot 2-1 sejr hjemme over Tottenham.
The Eagles formåede at komme tilbage ovenpå et hurtigt Harry Kane mål i anden halvleg og vendte kampen til sejr, hvor Zaha havde en fod med i Jason Puncheos vindende mål.
– Jeg synes, at manageren har bragt liv i holdet igen, sagde Zaha som ellers startede kampen på bænken.
– Jeg havde hørt et par gode ting om ham, før han kom til klubben, og han har bragt noget andet som vil hjælpe os med at blive bedre.
– Han fortalte os, at han ville have os til at være en trussel frem i banen og gav os nye opgaver som for eksempel at fange dem i kontraangreb, hvilket var hvad vi gjorde.
– Endda selvom, at jeg startede ude, kunne jeg ikke være i dårligt humør. Jeg vidste, at bare jeg kom på banen, så kunne jeg imponere træneren, og det gjorde jeg, så det er jeg lykkelig for.
Wilfried Zaha er lånt ud til Crystal Palace fra Manchester United resten af den igangværende sæson. Zaha spillede også i Palace i perioden 2010 – 2013, hvor det blev til 110 ligakampe. I denne sæson er det kun blevet til fem kampe og et mål for den unge englænder.