Palace-keeper: Pulis-exit kom som et chok
Den 56-årige waliser forlod trænersædet mindre end 48 timer, før den nye Premier League-sæson startede.
Tony Pulis var angiveligt utilfreds med Steve Parishs modvillighed til at købe de spillere ind, som Pulis ønskede at hente i sommeren transfervindue.
Neil Warnock blev udpeget som the Eagles’ nye manager, og selvom Julian Speroni er henrykt over igen at arbejde sammen med den 65-årige manager, indrømmer han, at han var chokeret over Pulis’ afgang.
– Vi er stadig i gang med at tilpasse os managerens nye idéer, udtaler den 35-årige argentiner til Goal Argentina og fortsætter:
– Det var et chok for hele holdet, at Tony Pulis ikke skulle være hos os længere, fordi udmeldingen kom bare en dag, før sæsonen startede.
– Med hensyn til Neil Warnock, har jeg arbejdet sammen med ham i de lavere divisioner. Jeg blev glad, da jeg fik af vide, at han kom tilbage, fordi det var en god tid, da vi arbejdede sammen, fastslog den tidligere Dundee-keeper.
Crystal Palace røg i går aftes ud af Capital One Cuppen, da man tabte 3-2 til Newcastle efter forlænget spilletid. De får dog mulighed for at rejse sig, når de lørdag kl. 16 skal møde oprykkerne fra Leicester på hjemmebane