Palace jagter slovensk forstærkning
Under Tony Pulis havde Crystal Palace ikke de store vanskeligheder med at lukke af i det bagerste geled, men denne opgave har Neil Warnock ikke kunne løse til samme grad, og fansene på Selhurst Park måtte senest se formsvage Sunderland score tre gange efter en svag defensiv præstation.
Dette har fået formand Steve Parish til at være på udkig efter forstærkninger til det bagerste geled, der for tiden prydes af Damien Delaney og Brede Hangeland, og den slovenske midtstopper Gregor Balazic skulle stå øverst på ønskelisten. Det skriver Sky Sports her til middag.
26-årige Balazic har kontraktudløb med den ukrainske elevatorklub Karpaty Lviv næste sommer, og kan dermed hentes på fri transfer næste sommer, og sandsynligvis til en spotpris, såfremt man ønsker at bringe ham til klubben allerede til vinter.