Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pålidelig journalist: Tottenham og United forhandler med Tielemans

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.05.2019 Kl. 06:52
Begge storklubber er i kontakt med Youri Tielemans agent, bekræfter Kristof Terreur.

Leicester får svært ved at få Youri Tielemans for sig selv,  og ifølge den pålidelige belgiske journalist Kristof Terreur er både Tottenham og Manchester United i forhandlinger med den belgiske landsholdsspiller.

Tielemans har imponeret under sit udlån til The Foxes,  og han virker som et oplagt transfermål for begge Premier League-storklubberne, som godt kunne bruge forstærkninger centralt på banen.

– Der har været forhandlinger.  Tielemans agent har forhandlet med Spurs og Manchester United, fortæller Terreur til Sky Sports' Transfer Talk Podcast.

– Jeg er ikke sikker på, om hans er nogen af klubbernes førsteprioritet,  men Monaco vil af med ham.

Når det omhandler belgiske spillere, plejer Terreur at have fingeren på pulsen,  så det store spørgsmål er,  om de to klubber presser på for at hente midtbanespilleren, der nåede at score tre mål og lave fire assists for Leicester.

Han imponerede i hvert fald Brendan Rodgers så meget, at Leicester-træneren offentligt udtalte, at man ville forsøge at hente ham til King Power Stadium permanent denne sommer.

 

Annonce