Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pålidelig journalist: Dette job ønsker Klopp efter Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.07.2020 Kl. 07:14
Christian Falk fra Sport Bild kan afsløre, hvilket trænerjob Jürgen Klopp er interesseret i at overtage i fremtiden.

Jürgen Klopp har kontrakt med Liverpool frem til 2024, og det kan bestemt ikke udelukkes, at han forlænger sit ophold i klubben endnu engang.

I et interview med den tyske tv-kanal SWR gav Liverpool-træneren sit bud på, hvad næste destination i trænerkarrieren måske bliver.

– Måske en anden klub, et landshold eller ingenting. Om fem år kan verden se helt anderledes ud, fortalte Klopp til det tyske medie.

Særligt delen med, at han måske kan blive landstræner, bør man hæfte sig ved. For nu kan fodboldredaktøren for Sport Bild, Christian Falk, afsløre, at Jürgen Klopp har en stor interesse i at blive tysk landstræner. Og at følelsen fra det tyske fodboldforbund er gensidig.

Allerede inden Jürgen Klopp forlængede sin kontrakt med Liverpool tidligere på sæsonen var der rygter om, at hans næste job med stor sandsynlighed kunne blive for enten Die Mannschaft eller Bayern München.

 

Annonce