Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På vej til Premier League? Engelsk stortalent nærmer sig et skifte

07.04.2018 Kl. 17:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

18-årige Ben Wilmot har siden januar været fast mand for League Two-mandskabet Stevenage, hvilket i sidste måned sikrede ham en plads på det engelske U19-landshold. 

Den unge englænders præstationer er ikke gået ubemærket hen i Premier League, hvor klubberne altid er på jagt efter de største engelske talenter. 

Allerede i vinterens transfervindue var der rift om Wilmot, men dengang valgte Stevenage at afvise hele tre bud fra forskellige Premier League-klubber. 

Nu tyder meget dog på, at den unge englænder snart er fortid i League Two-klubben. Han var således ikke med i dagens ligakamp mod Newport County, og ifølge klubbens formand, Phil Wallace, skyldes det, at et skifte er lige på trapperne: 

– Ben kom tilbage fra landsholdstjeneste med England i sidste uge, og vi har nu haft udviklinger, der tyder på, at vi inden længe kan nå til enighed om et skifte, når vinduet åbner, fortæller Wallace til klubbens officielle hjemmeside.

– Der har været interesse fra Premier League- og Championship-klubber, men det er ikke overraskende, da Ben regnes for at være en af de fire bedste midstoppere på hans alder. De tre andre spiller i henholdsvis Manchester City, Chelsea og Tottenham. 

Tottenham, Watford og Arsenal er angiveligt blandt bejlerne til 18-årige Wilmot, der kan erhverves for £1-2 mio. 

Annonce