Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På trods bænket: Maguire starter inde i topbrag

Af Kasper Leif Pedersen
23.09.2022 Kl. 07:16
Angiveligt starter englænderen inde i fredagens kamp mod Italien.

Harry Maguire har fået en tiltrængt tillidserklæring fra Gareth Southgate.

Ifølge David Ornstein fra The Athletic, så starter Manchester United-kaptajnen inde mod Italien i fredagens Nations League-opgør.

Den 29-årige midstopper har p.t. siddet på bænken for de Røde Djævle. 

Maguire har ikke haft en startplads siden, han sammen med resten af holdet, lukkede seks mål samlet mod Brighton og Brentford. 

Nu har Englands landstræner sat nogle ord på situationen:

– Det er klart, at det ikke er en ideel situation. Man ønsker, at ens bedste spillere spiller regelmæssigt, så de er fysisk og mentalt i god form. Han forstår, at han er i en stor klub, har en stor transfersum og er anfører i klubben, så jeg tror, at det er derfor, at han har været mere i fokus, siger Southgate forud for kampen mod Italien på et pressemøde.

England er i skrivende stund på sidstepladsen i deres gruppe, efter at have fået to point i de første fire kampe.

Efter kampen mod Italien skal Southgates mandskab møde Tyskland på mandag i den sidste kamp før VM i Qatar.

 
Annonce