Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På rov i PL: Så mange penge vil Barcelona bruge på transfers

Af Jeppe Augustsen
03.07.2022 Kl. 06:09
Barcelona har i sinde at investere stort i dette transfervindue.

Barcelona har i længere tid kæmpet med økonomien, men det begynder nu at lysne, da de har solgt ud af deres parter til tv-rettighederne. Derudover er de også i gang med at sælge parter af deres BLM (Barça Licensing & Merchandising), som er klubbens licens- og merchandise-del.

Forleden kunne de annoncere et salg af deres tv-rettigheder, hvor det amerikanske firma, Sixth Street, har købt 10 procent for €207,5 millioner de næste 25 år, men det stopper ikke her.

ESPN erfarer, at den spanske klub har i sinde at sælge yderligere 15 procent til en større sum. Her satser på et større beløb, og en del af dem skal bruges til transfers. 

Ifølge ESPN har Barcelona i sinde at bruge €200 millioner på transfers denne sommer. Det svarer til 1,5 milliarder kroner. 

Artiklen fortsætter under videoen

Barcelona ser i øjeblikket ud til at hente Leeds-stjernen, Raphinha, som forventes at koste omkring €60 millioner – og det er kun prisen, der mangler at komme på plads, da de har forhandlet de personlige vilkår på plads med brasilianeren.

Derudover har Xavi også i sinde at hente Chelsea-duoen, Marcos Alonso og Cesar Azpilicueta.

Den spanske klub arbejder angiveligt også på at hente Robert Lewandowski.

Annonce