Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På én betingelse: Ronaldo kan få kontrakten revet over

Af Jeppe Augustsen
14.11.2022 Kl. 19:27
Manchester United overvejer at rive kontrakten over med Cristiano Ronaldo, men det vil kun ske på én betingelse.

Cristiano Ronaldo ser ud til at være en færdig mand i Manchester United.

Portugiseren har givet et kontroversielt interview, hvor han kritiserer Manchester Uniteds udvikling samt Erik ten Hag. 

Det tyder altså på, at han forlader klubben inden for nærmeste fremtid, og det kan meget vel blive i det kommende vintertransfervindue.

Daily Telegraph beretter nu, at Manchester United overvejer at rive kontrakten over med Cristiano Ronaldo – på én betingelse.

Det vil nemlig kræve, at portugiseren ikke kræver en større betaling ift. den resterende del af kontrakten, som han kan være berettiget til. 

Klubben vil ifølge Daily Telegraph ikke rive kontrakten over og stadig betale hans løn, der lyder på omkring £560,000 om ugen, frem til slutningen af juni. Følelsen er dog, at det vil være et krav for portugiseren. 

Manchester United vil heller ikke kræve et beløb af en potentielt bejler, hvis der skulle opstå interesse i januarvinduet.

Ydermere melder avisen, at Manchester United i øjeblikket overvejer deres muligheder omkring en straf i form af en bøde efter sit interview.

Klubben vil først kende til hele omfanget af interviewet, der kommer ud i to dele onsdag og torsdag, før de træffer en beslutning omkring en potentiel straf.

Annonce