Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Is på, City: Endnu en ny signing har lægetjek torsdag

03.07.2019 Kl. 16:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City tog sig god tid med at komme i gang, men nu har de engelske mestre virkelig kastet sig ind på sommerens transfervindue.

Tidligere onsdag kunne Atletico Madrid bekræfte, at Manchester City nu officielt har betalt Rodris frikøbsklausul på €70 millioner, hvilket definitivt ophæver hans kontrakt med den spanske storklub.

Dermed mangler den officielle præsentation af den 22-årige spanier blot.

Men Manchester City stopper ikke der.  Pep Guardiola og klubledelsen henter nemlig en ny, gammel signing, hvis man da kan kalde det dét.

Sky Sports skriver nemlig, at klubben køber sin tidligere venstreback, Angelino, tilbage fra PSV Eindhoven torsdag ved at aktivere den 22-årige spanske forsvarers frikøbssklausul på £5,3 millioner.

Angelino gennemgår ifølge det engelske medie sit lægetjek torsdag, inden handlen formentligt bliver offentliggjort samme dag.

Venstrebacken har været en problematisk position for Pep Guardiola, da Benjamin Mendy har været plaget af adskillige skader under sit tid for klubben.

Derfor reagerer The Citizens nu proaktivt ved at hente endnu en backup-back i form af Angelino.

 

Annonce