Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På blokken hos Liverpool og United: Napoli lokker mere

Af Emil Plovgaard
23.03.2024 Kl. 13:49

Roberto de Zerbi har været nævnt som en kandidat til trænerstillinger i både Liverpool og Manchester United.

Førstnævnte skal have ny manager, efter at Jürgen Klopp 26. januar meddelte, at han efter denne sæson trækker sig tilbage.

Sidstnævnte har Erik ten Hag som sin manager, men der bliver konstant sået tvivl om hans fremtid.

Ifølge Brightons assistenttræner, Andrea Maldera, er der dog én klub, der kan trække mere i De Zerbi end både Manchester United og Liverpool.

LÆS OGSÅ:

Ambitiøse INEOS: Vil hapse manager fra Premier League-rival

Dansk Arsenal-komet afslører: Arteta roser mig hele tiden

Medie: Xabi Alonso har truffet skæbnesvanger beslutning

Det er kærligheden til Italien og i særdeleshed Napoli, der er svær at overse, lyder det.

– Han er forelsket i Italien. Det er hans land, og Napoli er iblandt hans favoritklubber.

– Vi har det godt hos Brighton. Vi har fortsat to år tilbage af vores kontrakt, men hvis et tilbud kommer fra Italien, og også fra Napoli, så vil Roberto tage det under overvejelse.

– Jeg ved det ikke, men hvordan skulle man kunne sige nej til et sted som Napoli, lyder det fra assistenten til Kiss Kiss Napoli.

Roberto de Zerbi har kontrakt med Brighton frem til sommeren 2026, og han har været i forhandlinger om en forlængelse. Der er dog endnu ikke noget på plads.

Han indrømmede for nylig, at han gerne ville retur til Italien en dag, men at han ikke tænker på at forlade sin nuværende stilling, som det ser ud nu.

– En dag vender jeg tilbage til Italien. Jeg ved ikke hvornår, men da jeg tog valget om at tage til Shakhtar gjorde jeg det, fordi jeg ville finde en vej uden for Italien.

– Uden at gå ind i for mange detaljer, så var der nogle ting i Italien, jeg ikke kunne lide. Jeg besluttede mig for at gøre noget andet.

– Jeg anser ikke mig selv som et geni. Jeg mener ikke, jeg er bedre en anden, og jeg mangler ikke mod. Jeg tænker ikke på de negative konsekvenser. Det, som formentlig gør en forskel, er min passion for fodbold. Jeg er heldig at konkurrere på dette niveau med mit hold, fortalte De Zerbi.

Annonce