- Özil skal nok blive en succes
Den tidligere Arsenal-mand, George Graham, opfordrer fansene til at være tålmodige med Mesut Özil, som han mener bliver en stor succes på Emirates Stadium.
Efter en imponerende start på sin Arsenal-karriere, har Mesut Özil haft det svært de første to måneder af 2014, og klubbens fans har været på nakken af den tyske playmaker, der ikke har levet op til sit massive prisskilt på det seneste.
Den tidligere Arsenal-boss, George Graham, vil dog ikke tilslutte sig de mange kritikkere, der hagler ned over landsholdsspilleren, men opfordrer i stedet folk til at være tålmodige med tyskeren.
– Der er mange berømte spillere, der er kommet til Premier League, og virkelig har fundet det høje tempo og den fysiske del af spillet, meget meget svært. Det tager tid at rette sig ind, forklarede Graham til talkSPORT.
– Jeg kan stadig huske, da Dennis Bergkamp kom herover, selv han havde det svært, og det endte godt. Özil har talentet til at slå igennem, det kan der ikke være nogen tvivl om.
– Han er en af de mest talentfulde spillere i Europa, men det vil tage tid for ham at tilpasse sig.
Mesut Özil gik ud med en skade i tirsdagens kamp mod Bayern München, og forventes nu at være ude i flere uger.