Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Özil ser frem til samarbejde med iskolde Lacazette

07.07.2017 Kl. 16:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal foretog sommerens anden handel tidligere i denne uge, da London-klubben kunne annoncere købet af Alexandre Lacazette. Den franske angriber er blevet klubbens dyreste spiller nogensinde, da han kostede i omegnen af £52 millioner at købe fri af kontrakten med Lyon.

Lacazette skal formentlig lede angrebet hos the Gunners i næste sæson, og en af de spillere, som skal servicere ham, glæder sig til at spille sammen med franskmanden.

– Jeg ser virkelig frem til det. Vi er rigtig glade for at have sådan en klasseangriber her hos os. Han er en rigtig dygtig angriber, som har scoret mange mål i Ligue 1 – ikke kun i denne sæson, men også i de tidligere sæsoner, fortæller kreatøren, Mesut Özil, til Arsenal Player.

– Jeg har hørt, at han er rigtig god, altid sulten efter at score mål, og så er han iskold, når han får chancen for at score. Mine venner, som følger den franske liga kender ham godt og har fortalt mig, at jeg helt sikkert vil få det sjovt med ham på banen.

– Jeg håber, at han vil være i stand til at føre os videre med sine mål. Jeg er sikker på, at han er glad for at være her og få lov til at spille med os. Og vi er glade for at assistere ham og hjælpe ham med at score så mange mål som muligt. 

Annonce