Özil roser manageren
Siden Arsenal for to år siden hentede Mesut Özil i Real Madrid, har den offensive midtbanespiller været udsat for en del kritik, men på det seneste har tyskeren hevet storformen frem.
Det kan han ifølge ham selv takke manager Arsene Wenger for, idet franskmanden lige nøjagtig ved, hvordan han skal gøre brug af Özil på banen.
– Han ved præcis, hvordan jeg tikker, og jeg ved præcis, hvad han synes om mig. Jeg ønsker bare at hjælpe holdet så meget som muligt på banen – det er mit mål, udtaler Mesut Özil ifølge klubbens hjemmeside.
– Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor tingene fungerer bedre end andre tidspunkter, sådan er fodbold, men manageren tror på mig, og det betyder meget for mig, fortsætter Özil.
– Han har erfaring, og man har før set ham udvikle topspillere. Jeg kommer godt ud af det med ham, og han giver mig hans tillid. Jeg er taknemmelig overfor ham for det, og at blive hyldet af en manager somhamt betyder meget. Jeg takker ham for det ved at levere gode præstationer på banen.