Oxlade hylder Milner: Folk ser ikke hans klasse
Liverpool har i Firmino, Salah og Mané en farlig fronttrio, som for det meste løber med overskrifterne i Liverpools kampe. De er dog ikke alene om at spille godt, og længere tilbage på banen har James Milner huseret. En mand, som Alex Oxlade-Chamberlain sætter stor pris på.
– Jeg synes, han (Milner) har været fantastisk hele sæsonen. Millie er den type spiller, som er ærlig og arbejder hårdt. Han tillader folkene omkring sig at gøre de pæne og flotte ting.
– Han er en arbejshest og en maskine, men hans tekniske evner, og de ting han har lavet, er gået ubemærkede hen. I kampe, hvor vi måske har scoret syv mål, og de forreste har scoret to eller et hattrick, så har han medvirket til det.
– Jeg tror endda, at Millie spillede venstre back i en Champions League-kamp og lavede tre assists i anden halveg, eller sådan noget helt fjollet. De ting går ubemærket hen, har Alex Oxlade-Chamberlain fortalt til Liverpoolfc.com.
32-årige James Milner kom til Liverpool i 2015, og han har endnu ikke nettet i Premier League denne sæson. I sidste sæson scorede han syv mål, mens han i sin første Liverpool-sæson scorede fem ligamål.