Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Owens forudsigelse: Sådan ender storholdenes kampe denne weekend

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.01.2021 Kl. 13:46
Michael Owen er kommet med sit bud på, hvordan lørdagens storkamp ender.

Manchester United mistede momentum i titelkampen med et uventet nederlag til Sheffield United i midtugen, men Michael Owen er overbevist om, at The Red Devils kan genfinde sejrsformen mod Arsenal i dagens storkamp.

Arsenal, der er på hjemmebane i lørdagens kamp, er ellers ikke blevet besejret siden jul, men Manchester Uniteds stærke udebaneform kan blive Londonklubbens banemand, mener Owen.

– Arsenal har rundet et hjørne efter at have været dårlige før nytåret, mens Manchester United ikke kunne sætte en fod forkert, før de så gjorde det mod Sheffield United. Men med det sagt, synes jeg, de har været mest imponerende på udebane hele sæsonen, siger Owen til BetVictor.

– Får de chancen for at bruge samme taktik, som de gjorde ude mod Liverpool, så tror jeg, de tager sejren i dag på omstillingerne. Rashford er så svær at dække op, når United slår kontra, og er han i samme form som sidste weekend, kommer han til at score i dag.

Samtidigt forventer Owen, at Liverpool lige akkurat slår West Ham efter en tæt affære, mens den tidligere Premier League-angriber har svært ved at se Sheffield United volde Manchester City samme problemer, som de gjorde for Manchester United.

Thomas Tuchel burde også få sin første sejr som Chelsea-træner mod Burnley, men han er mere usikker på, om Tottenham er i stand til at slå Brighton ude, nu hvor Harry Kane er skadet.

Annonce