Overvurderet?: Lloris topper liste over fejl
Liverpool har i mange sæsoner været notorisk dårlige på målmandsposten, og der har blandt fans og eksperter ikke været tvivl om at de har stået svagest i billedet hvad angår målmandsposten i Premier Leagues top-seks de seneste sæsoner.
I år har andre klubbers målmænd dog vist et uvant dårligere niveau end hvad der ellers forventes. Både Hugo Lloris og Petr Cech har lavet en del fejl, paradoksalt nok imens Liverpools situation på posten lysner i form af Loris Karius' opblomstring.
I den forbindelse tager PLBOLD et kig på hvilke top-seks målmænd der har lavet flest fejl de seneste tre år:
1. Hugo Lloris (10): Franskmanden er sikker mand på holdkortet for Mauricio Pochettino, men det opsigtsvækkende antal fejl især i denne sæson, kan måske betyde at Tottenham i fremtiden vil se sig om efter en ny målmand. Her har han nemlig lavet fem fejl der har ledt til mål, mens han i løbet af de seneste tre sæsoner samlet set har lavet 10 fejl der har ledt til mål.
2. Petr Cech (9): En af de helt store målmandslegender i Premier League er dalet drastisk i niveau siden storformen i Chelsea og starten af tiden i Arsenal. Alene i denne sæson har han lavet seks fejl der har ledt til indkasseringer.
3. Simon Mignolet (7): Belgieren spiller ikke længere for Liverpool, og dét med god grund. Han har nemlig lavet syv fejl der har ledt til mål, trods ikke at have spillet nær så meget som ovennævnte målmænd. Han har nemlig haft perioder på bænken efter Loris Karius kom til i 2016, og ser sig nok om efter en ny klub til sommer.
4: Loris Karius*, Ederson*, David De Gea (2): Tyske Loris Karius havde en usikker start i Liverpool, som han kom til fra Mainz i 2016. Det har også kastet to fejl af sig, som har resulteret i mål. Nu har han dog fundet et anderledes positivt udtryk frem, og virker til at være en sikrere figur i Liverpool-målet. Ederson kom til Manchester City forud for denne sæson, hvor han, trods stor ros, har lavet to fejl der har ledt til indkasseringer. Ligaens formentligt bedste målmand findes i David De Gea, som i løbet af de sidste tre sæsoner har lavet to fejl der har ledt til mål, hvoraf ingen af dem er kommet i denne sæson.
5: Thibaut Courtois (1): Thibaut Courtois har i denne sæson mødt en del kritik, men denne statistik fanger altså ikke belgieren uheldigt. Han har nemlig kun lavet én fejl der har ledt til mål i løbet af de seneste tre sæsoner.
Værd at nævne: Willy Caballero (2 for Manchester City), Claudio Bravo (1), Joe Hart (1 for Manchester City)
*Karius kom til i 2016, Ederson kom til i 2017