Overtagelsessamtaler tilbage på sporet i Newcastle
Tidligere på året forlod den britiske forretningskvinde Amanda Staveley forhandlinger med Newcastle United grundet uenighed omkring værdisætning af Premier League-klubben.
Newcastle-ejer Mike Ashley beskrev ved den lejlighed de langtrukne forhandlinger som værende "spild af tid".
Nu er forhandlingerne dog tilbage ved bordet.
Daily Mirror skriver nemlig, at der er en chance for, at de fortsat kan nå til enighed.
Nye forhandlinger skulle angiveligt have været påbegyndt i sidste måned og Staveleys partnere, PCP Partners Group, er klar til at øge deres tidligere bud og dermed nærme sig Ashleys værdisætning på £350 millioner.
Newcastles formopsving skulle efter sigende have været en nøglefaktor i, at handlen er blevet holdt i live.
The Magpies er nemlig nu 10 point fri af nedrykningszonen og næsten sikre på at undgå nedrykning.