Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oversat: Petr Cechs afskedsbrev til Chelsea

29.06.2015 Kl. 15:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi har her oversat det brev, som Petr Cech har lagt op på sin Twitter-profil.

– Jeg troede aldrig, dette ville ske, men det er tid for mig til at sige farvel til Chelsea Football Club. Klubben, som jeg har levet for hvert eneste minut siden mit skifte i juli 2004. Klubben, hvor jeg troede, at jeg en dag ville hænge mine handsker og støvler og stoppe min karriere. Men livet går ikke altid den vej, man tror.

– Siden 2004 har det været en utrolig rejse med så mange højdepunkter og ikke så mange lavpunkter. Vi har formået at vinde alle engelske trofæer, lige så vel som vi har vundet Europa League, og det største trofæ af dem alle – Champions League. Når jeg ser tilbage på alle de bedrifter, som også inkluderer vores første double i 2010, vores mesterskaber i 2005 og 2006, samt adskillige FA Cup-triumfer, kan jeg ikke være mere stolt. Vi har skrevet historie sammen som et hold.

– Sidste sommer ændrede tingene sig, og jeg forstod, at jeg ikke længere var klubbens førstemålmand, men det var ikke tid for mig til at forlade klubben. I løbet af sæsonen stod det klart for mig, at min situation ikke ville forbedres, og fordi jeg ved, at jeg ikke er på det stadie i min karriere, hvor jeg vil sidde på bænken, tog jeg min beslutning om at søge efter nye udfordringer.

– Den begrænsede spilletid gav mig chancen for at blive frisk og slappe af mentalt, ligesom jeg indså hvor meget, jeg elsker at spille fodbold på højeste niveau, fordi jeg savnede det utrolig meget hver dag, jeg ikke var involveret. Jeg har det samme forhold til fodbold, den samme motivation og den samme sult efter succes, som jeg havde i starten af min karriere. Jeg elsker udfordringerne, som topklassespillerne i Premier League giver dig. Det er uden tvivl den bedste og mest udfordrende liga i verden.

– Derfor snakkede jeg med Mr. Abramovich om at få lov til at blive i Premier League, og jeg vil gerne takke ham fra det inderste af mit hjerte for hans støtte i denne sag. Det betyder så meget for mig, for uden ham havde Chelsea Football Club ikke været, hvor de er nu. Han fortjener enorm kredit for det, han har gjort for klubben og alle os.

– Jeg vil gerne takke alle personligt, som har været involveret i Chelsea Football Club, for deres støtte. Alle spillerne, personalet, manageren og alle trænerne, som jeg har haft æren af at arbejde sammen med over årene. Uden dem havde det været umuligt at opnå så stor succes.

– Men vigtigst af alt – et stort tak til alle Chelsea-fans. Jeg gjorde alt for jer, og I gav mig al jeres kærlighed tilbage. Det glemmer jeg aldrig, det forbliver i mine minder for altid. Vi mødes igen, men denne gang vil jeg stå i det andet mål. Jeg håber, I vil huske vores historie og forstå, at det er tid for mig til at starte et nyt eventyr.

– Jeg ønsker alle i Chelsea Football Club alt det bedste i den nye sæson og i fremtiden. Tak for 11 utrolige år. 

Annonce