Overraskende udvikling for Andreas Christensen
Der er både trist og godt nyt for Andreas Christensen, som er gået ind i det sidste kontraktår hos FC Barcelona.
Meget tyder nemlig på, at den catalanske storklub aktivt er på udkig efter en erstatning for den danske midtstopper.
Og ifølge TEAMtalk er FC Barcelona klar til at komme med et bud på Marc Guehi fra Crystal Palace.
Men den engelske landsholdsstjerne har andre planer. Han ønsker nemlig at skifte til Liverpool, der altid har været en drøm for den 25-årige stopper.
Udviklingen kommer som noget af et slag for klubben fra Camp Nou, der havde håbet at sikre sig en aftale med spilleren.
Det er dog heller ingen hemmelighed, at Liverpool har brug for mere kvalitet i den defensive del af holdet.
Ibrahima Konaté forlader sandsynligvis klubben, når hans kontrakt udløber efter sæsonen, og Guehi ses som en oplagt afløser for franskmanden.
Det bliver interessant at følge med i, om Liverpool kan lande en aftale med forsvarsstjernen i de kommende uger. Der har været rygter om, at Liverpool kan betale et symbolsk beløb for Guehi i januars transfervindue i stedet for at vente på, han bliver gratis til sommer.
Liverpool har været middelmådige i defensiven i denne sæson, og der er brug for forstærkninger på området. At hente Guehi til januar vil være en log beslutning.
Også FC Barcelona har dog brug for defensive forbedringer, og der er nok desværre ikke meget, der tyder på, at Andreas Christensen får mere spilletid under klubbens nuværende cheftræner, Hansi Flick.
Det er yderst sparsomt, hvad danskeren har fået af spilletid i denne sæson, men hvis Barca ikke lykkes med at hente Guehi, er der måske en lille åbning.
Kan Mohamed Salah havne hos Manchester United? Læs mere her.



















