Overraskende: Her kan Pierre-Emile Højbjerg havne
Pierre-Emile Højbjergs dage hos Tottenham ser ud til at være talte inden længe.
Adskillige klubber fra Saudi-Arabien har luret på danskeren, men det er endnu uvist, om han ville være klar på sådan et skifte.
En bejler, der er gået noget under radaren, men som ligger og bobler, er Newcastle.
Det erfarer journalist Aaron Stokes på lokalavisen The Chronicle.
The Magpies har således planer om at leje den danske landsholdsspiller.
– Der er et navn, som bobler under overfladen og har gjort det i de seneste måneder, og det er Højbjerg fra Tottenham. Sandsynligvis på en lejeaftale.
– Jeg har ikke fået bekræftet det endeligt, men det er en aftale, som man kan håbe på, Newcastle kan lande.
– Højbjerg er en spiller, som er ude af startopstillingen hos en top-seks-klub, og som man måske kan lande en fordelagtig lejeaftale med, siger Stokes.
Newcastle kvalificerede sig i sidste sæson til Champions League via Premier League.
Det er en mission, der så noget svær ud i denne sæson med tanke på, at klubben er placeret på en aktuel tiendeplads i Premier League.
Tirsdag møder klubben så højtflyvende Aston Villa på udebane, inden det fem dage senere gælder Luton på hjemmebane.
Det er alfa og omega for Højbjerg at lande et sted, der forsyner ham med spillestil det knap næste halve år.
Til sommer venter der nemlig en EM-slutrunde, hvor Danmark er kvalificeret og skal møde Slovenien, England og Serbien.
Det ville være godt for Danmark at have en Højbjerg i topform til rådighed ved den lejlighed.
Newcastle er allerede røget ud af Carabao Cuppen og Champions League i denne sæson, og det kan naturligvis begrænse mulighederne for spilletid.
Omvendt kan et mindre tætpakket kampprogram nok være med til at holde Højbjerg fri for skader, der i lige så høj grad er nødvendigt.