Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende Hazard-hjælp fremmer Chelseas Havertz-drøm

17.07.2020 Kl. 09:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea skovlede sidste sommer 100 millioner euro ind ved at sende Eden Hazard til Real Madrid, hvilket allerede har hjulpet The Blues med at finansiere handlerne med Hakim Ziyech og Timo Werner.

Nu bringer belgieren nok en gang hjælp til at hente et transfermål.

Det sker efter, at Chelsea som et led i Hazard-handlen med Real Madrid har modtaget et beløb på 18 millioner pund, efter Kongeklubben i går sikrede sig det spanske mesterskab.

Dette sender The Blues' samlede indtægter i denne sommer op på 34,2 millioner pund, efter salgene af Mario Pasalic til Atalanta og Nathan til brasilianske Atletico Mineiro allerede har indtjent klubben 16,2 millioner pund.

Hvorfor disse beløber er ekstra interessante har med Leverkusens Kai Havertz at gøre.

Bundesliga-klubben menes nemlig at kræve op mod 90 millioner pund for Havertz, hvilket selv for Chelsea kræver, at der først kommer lidt i kassen.

Træner Frank Lampard er ikke desto mindre allerede i førersædet til at signe Havertz og med Chelseas i forvejen stærke økonomi, samt klubbens seneste penge-indsprøjtning, ser en sommerhandel nu mere og mere realistisk ud.

Selvom Havertz prisskilt er svimlende højt, så er det heller ikke svært at forstå, hvorfor Chelsea overvejer at smide en så stor pose penge efter tyskeren.

Den 21-årige offensiv-spiller har trods sin relativt beskedne alder allerede optrådt hele 148 gange for Leverkusens førstehold, hvor han har bidraget med utrolige 45 mål og 31 assists.

 

Annonce